Sanser du livet eller haster du afsted …..
Hvorfor kravle når du kan gå
Hvorfor gå når du kan løbe
Hvorfor løbe når du kan cykle
Hvorfor cykle når du kan køre
Hvorfor køre når du kan flyve
Når du kravler
behøver du ikke
at bekymre dig om dine sanser
de kan nemlig sagtens følge med
og de havner samme sted
som dig selv
det er da praktisk
Når du flyver
skal du huske at checke dine sanser ind
hvis der overhovedet er plads
tilovers
i kufferten
når alt det væsentlige er pakket ned
ellers må du rejse uden
vigtigst er det at komme af sted
hvor hen betyder knap så meget
Der er oplevelser overalt
du skal bare
være tro mod dine sanser
pludselig bliver
alt hvad du
tænker
siger
gør
føler
til den smukkeste rejse
det eneste du skal vise
er sjælens pas
Livets transportmiddel skal
vælges med omhu
du kan kravle eller flyve
eller gå, løbe, cykle, køre
tempoet skal passe til dig
ellers kommer du ingen vegne
Kilde ukendt – teksten har jeg fået af en ven
Som sensitiv sanser du livet mere og er mere sårbar for farten.
Så vælger du rigtigt – eller betaler du prisen og brænder ud?
Sanser du livet? Det gør jeg nu. Jeg har selv taget hele turen og var ikke kommet hertil, hvor jeg er i dag, hvis ikke jeg selv løbende havde stoppet op og mærket efter, taget ansvaret og haft mod til at gå imod strømmen og holdt strukturen.
Jeg ville ønske, at andre havde fortalt mig undervejs, at mine udfordringer kom fra et dybere sted i form at mit personlighedstræk ‒ at være sensitiv. At der var en mere direkte vej, end at skulle tage alle de uddannelser/kurser, som jeg selv har gjort og betalt for.
Derfor har jeg samlet en masse gode og brugbare værktøjer, så du som sundhedssøgende eller sensitiv kan gå den direkte vej til et rigere liv. Ud fra det har jeg skabt forløbet “Bliv din egen helbreder” – Balance i krop, sind og sjæl. Hvor du lærer, at din sensitivitet er din styrke, og hvordan du bliver sansestærk via bevidstgørelse og bevægelse på alle plan = balance & healing.
Sanser du livet og ønsker du et rigere liv, at gå den direkte vej og have en empatisk og sensitiv mentor ved din side, som kan hjælpe dig med modet, selvværdet og strukturen, så er dette forløb for dig. Se her: