Kræft
Selvudvikling
Du er bare den bedste 😊
- du er dygtig til dit arbejde, du er medfølende, optimist, gør virkelig alt for at hjælpe andre, opfindsom og rigtig god til at finde på nye tiltag. Du er en fantastisk person, som jeg meget nødigt ville undvære. Jeg har prøvet psykologer uden den store hjælp i længden, men du kan nå ind i mit indre, så nogle traumer kan blive forløst.Birthe S.
Du har empati
Vi kan altid få fat i dig, når vi har brug for det (det har vi nydt godt af flere gange ) - du skriver tilbage med gode råd og div. sider fra bøger, du syntes, vi kan bruge. Du hænger dig ikke i klokken og bruger meget ekstra tid på os. Du er dygtig - du kan rigtig mange ting og du ligger ikke i den dyre ende.Ulla & Harding
Du har en niche inden for METAsundhed
Du har en niche, ingen andre behandlere inden for METAsundhed, kan magte. Du rummer specielle evner, din personlighedsvifte er enorm. Du kan læse og åbne: Kvinder, Mænd, børn, enkelte personer og grupper,.... du har usædvanligt nærvær koblet sammen med et køligt overblik og du har klarsyn. Og vigtigst, måske😉, så er du et ordentligt menneske, der aldrig går på kompromis med det, der er ægte for dig ( i mine øjne det fineste kompliment). Derfor når ingen andre behandlere dig til Sokkeholderne.Marianne
Du er til rådighed, når jeg har brug for dig
Jeg hører pludseligt fra dig, når du finder noget det passe til mig lige der, hvor jeg er i processen/livet. Det føles som om det ikke bare er et job for dig. Du deler ud med åbne arme af din erfaring, viden og materialer. Du er ikke en pengemaskine, men et menneske med hjertet på rette sted for mig som menneske.Lone
Jette er en fantastisk behandler
Hun yder altid mere end forventet og arbejder i helheder. Skal der f.eks. gives zoneterapi og kroppen herved også viser tegn på andre problemer, så arbejder Jette straks med dette og på et følelsesmæssigt plan. Hun overser det ikke, selv om det ikke var det primære med behandlingen og heller ikke hvis tiden er knap.
Jette finder ind til roden
Jette finder altid til ”roden” og behandler det – enten via TFT, zoneterapi, øre akupunktur, healing mm. Hun overser aldrig et ”problem”, selv om det måske lykkeligt er fortrængt eller måske bare glemt dybt i ens bagage. Du vil få en behandling ud over det sædvanlige og gå derfra som et andet og nyt menneske. Hun er en behandler som skiller sig ud blandt de fleste og samtidig har hun en behagelig, tillidsvækkende og rolig udstråling, når hun udfører sine behandlinger. Jeg kan klart anbefale Jette.Kirsten B.
Fysiske smerter og traumer
I forbindelse med et sygdomsforløb fik jeg fantastisk hjælp af Jette til at lindre og fjerne både fysiske smerter og de traumer, som lå bag min sygdom. Jette udviser stor professionalisme, og hun er knivskarp til at sætte ord på årsagen til problemet. Hun går lige til sagen og det var for mig vidunderligt, og gav mig en oplevelse af, at der allerede efter første behandling skete store forbedringer. Jette er utrolig empatisk og varm, hun ser dig som menneske og hun ser dig både fysisk, mentalt og som sjæl. Jette er efter min vurdering blandt eliten af behandlere.Anja
Jeg kom til Jette med meget ondt i sjælen og hjertet og med stor angst. Hun formåede at ” læse mig” med ro og varme, og var samtidig dybt professionel. Vores samarbejde hjalp mig med at forstå mit liv, mig selv og min krops reaktioner og det betød, jeg kunne give slip på mange års gammelt tungt bagage. Mit liv forandrede sig efter mødet med Jette . Jeg kan varmt anbefale Tanke-feltet i Hobro Man bliver ikke sluppet før man kan ” stå selv “. Jeg har aldrig før mødt så smuk en blanding af varme, stor viden, respekt og styrke hos en behandler . Hun vil for altid have en plads i mit hjerte.
Kærlig hilsen Marianne
Social Angst - 3 behandlinger
Jeg føler en social angst. Jeg er bange for at tage et rødvinsglas til fester, da jeg frygter, at dem omkring mig skal se, at jeg ryster på hånden. Generelt når jeg er i uvante situationer eller i en situation, hvor jeg skal præstere noget, føler jeg angst i form af blussende kinder og stivhed i fingre. Behandlingen hos Jette foregår ved, at hun spørger ind til mine problemer og årsagen til at jeg er kommet, – imens banker hun mig på forskellige punkter på kroppen. Under behandlingen begyndte jeg at græde, der hvor vi kom ind på oplevelser, der har ramt mig hårdt, bl.a. mistede jeg min far for 5 år siden.
Følelserne bliver lettere, ved at "banke" på punkter
Jeg har fået hjemmeopgaver hvor jeg bl.a. skal ”banke” mig selv, hvilket gør at jeg kan føle at følelserne ”letter”. Jeg har kun fået 3 behandlinger og føler, at der er sket en stor forandring, da jeg nu kan løfte kaffekop og vinglas, når jeg er sammen med andre uden at ryste og jeg føler mig helt anderledes afslappet.Hilsen Lise
Stress/Angst - 6 behandlinger
Du er fantastisk og jeg kan kun anbefale andre at tage kontakt til dig ved diverse problemer. Jeg har aldrig oplevet nogen anden læse min krop så hurtigt som du. Det er fuldstændig fantastisk TAK er et meget fattigt ord men ment fra hjertet 🙂♡Mette
Angst/Depression - 5 behandlinger
Der er sket meget siden jeg var hos dig sidst. En uges tid efter tog jeg beslutningen om at droppe mit speciale og i stedet fokuserer på at søge job. Det var den rigtige beslutning J Siden har jeg haft det rigtig godt, og kan mærke, at jeg har fået langt mere energi og overskud. Jeg er også noget mere rummelig. Jeg kan nu komme op om morgenen, og føler at jeg ikke er så træt længere.
Halvering af antidepressiv medicin
Har aftalt med min læge at halvere min dosis af antidepressiv medicin. Det følte jeg mig rigtig klar til, og jeg var rigtig glad for at træffe beslutningen. Til sidst en tak, fordi du skubbede mig i den rigtige retning. Du er rigtig dygtig, god til at stille de rigtige spørgsmål og rar at komme hos. Jeg kan også se, at der er sket store ting med min mor, som du har hjulpet.Kærlig hilsen Birgit
Angst - 4 behandlinger
Synes lige jeg ville sende dig en mail og fortælle, at det går godt i min praktik. Det er over alt forventning faktisk. Selvom jeg kun har været her 2 dage nu, kan jeg mærke, at jeg har lyst til at hjælpe beboerne og lære. Jeg er ikke bange/nervøs for nye udfordringer, som tidligere. Jeg frygter ikke på samme måde som tidligere at komme ned til en ny arbejdsdag, hvilket er en kæmpe lettelse! Så jeg er rigtig glad J Mange tak for hjælpen.Hilsen Tina
Angst - 5 behandlinger
Mange tak for dine mails og opbakning, det giver mig tårer i øjnene. Du er et utroligt dejligt menneske, og jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden dig. Jette, der findes ikke andre som dig, med så megen omsorg, det varmer mig.Knus Gitta
Social Angst, 6 behandlinger - Jytte og ægtefælle
Jeg vil blot sige 1000 tak for det, du gør for mine forældre. Du gør lige nu en stor forskel i deres liv, og været med til at lette en mangeårig tung byrde fra mine skuldre. Det er virkelig på rette tid – og ikke mindst sted – at vi/de har fundet dig. Mors mangeårige nedadgående spiral synes nu at være stoppet/vendt. Du har virkelig sat gang i noget i hende, og hun beskriver dig som både kærlig og meget grundig. Det er SÅ dejligt at høre. Ligeledes fornemmer jeg, at far oplever en omsorg og en anerkendelse, han virkelig har haft brug for længe.Venlig hilsen Tommy
Angst - 4 behandlinger
Det går meget bedre nu. Der var virkelig nogle ting der kom plads sidste gang. Jeg var især chokeret over, at jeg ikke havde lyst til at give slip på min angst. Når nu jeg hele tiden har følt at den jagtede mig, og at jeg ikke kunne slippe for den. Der er meget længere mellem anfaldene nu og jeg arbejder godt med øvelserne, er igennem en stor indsigt i øjeblikket og heftig udvikling. Du har været en fantastisk hjælp.Mange hilsner fra Lene
Angst - Epilepsi - Panikangst - Uro
Da jeg tog kontakt til Jette havde jeg det rigtig skidt. Jeg har i mange år døjet med angst, panikangst og uro -til tider har jeg været overbevist om at jeg var skør, og nervøsitet og bekymringer var enormt dominerende. Jeg har prøvet alverdens ting for at få det bedre, og selvom noget af det hjalp var det blot for en stund. Så det var med en blanding af skepsis og desperation at jeg tog kontakt til Jette, men hvor var det godt jeg gjorde det!
Ophobet, dårlig bagage kom op til overfladen
Jeg havde så meget dårlig ophobet bagage med mig at det hele var ved at briste. Ting helt tilbage i min barndom, dødsfald, udfordrende familieforhold, skyld, sygdom, svigt etc. Kom op til overfladen. Det har været en lang proces ved Jette og hårdt arbejde – men virkelig en øjenåbner og det hele værd. Jeg har et stykke vej endnu, men jeg er blevet et meget gladere menneske der tør mere og tror mere og mere på det gode i livet og på at det nok skal gå.
Jette gør alt, hvad hun kan for at hjælpe
Jette har desuden hjulpet mig med at kombinere processen med mindfulness og bekræftelser, samt ændring af kost – hvilket er rigtig godt. Jeg kan stærkt anbefale behandling hos Jette, der er trygt og rart og der er ingen tvivl om at hun vil gøre alt, hvad hun kan for at hjælpe en. Hun har hjulpet mig til at se på livet fra en helt anden vinkel og givet mig værktøjer til at forme mig en bedre tilværelse og for det er jeg meget taknemmelig.Kærlig hilsen Lone
Angst - Perfektionisme
Min mor havde hørt godt om Jette og hendes behandlinger gennem en kollega, og derfor foreslog hun mig at tage kontakt til Jette, da jeg var inde i en svær periode, hvilket var meget uvant for mig. Jeg havde ellers kørt derudaf, klaret studiet med topkarakter, fik tilbudt flere jobs, var meget perfektionistisk omkring både job og livet ved siden af. Men da der skete nogle ting i min familie, blev det hele pludselig for meget. Samtidig stod jeg overfor nogle svære valg i livet, som også ville betyde at jeg skulle ændre min tankegang fremadrettet.
Metasundhed/tankefeltterpi hjalp mig
Metasundhed/tankefeltterpi hjalp mig til at forstå, at jeg var overbelastet/stresset, og min krop var begyndt at udvise fysiske symptomer. Jeg gik ved Jette á 5 gange og kunne mærke at det skabte ro i kroppen, når jeg fik behandling. Jeg fik også værktøjer med hjem indenfor tankefeltterapi, som hjalp mig hjemme, når angsten tog over og jeg igen kom ud af kurs.
Jeg er god nok, som jeg er
Den største gevinst ved behandlingerne var dog, at jeg igen fik tro på, at jeg er god nok lige præcis som jeg er. Og man skal aldrig spejle sig i andre, eller tage valg i livet, fordi man gerne vil opfattes på en bestemt måde af andre. Tak for det Jette.Anonym, 32 år
Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Jette er fantastisk dygtig til det hun gør, og hun brænder virkelig for sine “patienter” og giver sig 110% i alle ens behandlinger! ☺️ det kan varmt anbefaledes, uanset smerte/lidelse ☺️☺️
Knus Martha
Efter i flere år at have kæmpet med depression, stress, lavt selvværd, bekymringer og sorger, brugt tusindvis af kroner på psykologhjælp, startede jeg til mindfitness og yoga sammenholdt med tankefeltterapi. Det har været så godt og givende for mig. I hver session i terapien, tog vi fat på de enkelte tanker og følelser og fik dem ud af kroppen. Det var en stor lettelse, at få alt det gamle møg smidt ud af rygsækken.
Gennem mindfitness og yoga har jeg lært at være tilstede i nuet, fået redskaber til at klare vanskelige situationer, samt lært at elske mit liv og føle mig god nok.
Så at gå med tankerne om, at verden var et bedre sted uden mig, til at elske mit liv, syntes jeg er fantastisk.
Jeg kan kun anbefale det til alle andre.
For mig er tankefeltserapi mm = psykologhjælp x 10
De kærligste hilsner Birgitte
Angst - Stress - Kroniske smerter
Jeg kan på der varmeste anbefale Jette, som er utrolig dygtig. Hun hjalp mig bl.a. med stress relateret angst og for første gang i mange mange år fik jeg en fantastisk ro i kroppen og sindet og så løsnede Jette op for mine tiltagende smerter i bækken og lænd. En sidegevinst er, at jeg efterfølgende har kunnet behandle mig selv med TFT.Hanne
Depression - 3 behandlinger
Jeg kom til Jette, efter at have gået med en depression i næsten 2 mdr., hvor jeg havde været på lykkepiller, som ikke havde virket på mig. Kun 3 behandlinger skulle der til, før Jette havde ændret mit liv fuldstændigt fra den ene dag til den anden. Så en ting er sikkert, pengene er givet godt ud, TFT virker.Hilsen Tinna
Depression - 3 + tlf. behandlinger
Efter jeg var udsat for en brand/arbejdsulykke for 1 ½ år siden, hvor jeg bliver fejlbehandlet af både læge og en psykolog, udvikler jeg en depression. Under 1. behandling er jeg virkelig skeptisk, da jeg frygter det vil blive endnu en gentagelse af den fejlslagne psykolog behandling jeg har fået, og som jeg ikke har lyst til at rippe op i. Jeg har en følelse af stærk frustration og håbløshed. Jeg føler mig pludselig enorm træt og tanketom, samtidig med jeg får hovedpine, hvilken ”Jette får banket væk. Men har det efterflg. godt. Da der samtidig kører en arbejdsskadesag, er jeg imidlertid også nødt til at anvende ”systemets” psykolog. Jeg oplever at jeg kommer til at slappe bedre af ved disse sessioner efter jeg har fået behandling med Tankefeltterapi og selv kan behandle mig. Jeg synes det virkelig er en positiv og behagelig form for terapi. Lægen ordinerer mig samtidig lykkepiller, hvilke jeg bliver meget dårlig af, hvorfor jeg stopper igen, da jeg også helst vil undgå dem. Under de efterflg. behandlinger døjer jeg med træthed og anspændthed. Under én af behandlinger får jeg pludselig kvalme og en stor klump i halsen, så Jette får virkelig fat i noget, og får det ”banket” væk igen. Endvidere føler jeg dyb frustration over systemerne og magtløshed ifht. behandlingen af min sag, hvilket kommer til udtryk ved, at jeg også får følelsen af, at jeg ikke kan få vejret. Jettes banken og samtale hjælper mig også her, og det er en stor hjælp at jeg også lærer nogle vejrtrækningsfrekvenser. Jeg bliver også udstyret med en skrigepude, som jeg kan kombinere med tankefeltterapien, hvilket virkelig giver mig luft. Hver gang jeg har fået en behandling, har jeg efterflg. haft en følelse af glæde indeni, som jeg har haft så svært ved at finde det sidste 1 ½ år i mit forløb”. Jeg har fået mit håb tilbage, og føler mig ovenpå igen. Tak Jette.Knus Vera
Edderkopper fobi - 1 behandling
Jesper på 7 år lider af edderkoppeskræk. Han er skrækslagen for dem! 2 dage før behandlingen har han grædt over at være bange for én. Han har hovedpine da han kommer for at få en behandling, hvilken jeg banker væk, hvorefter han be´r mig banke ham for sin edderkoppeskræk. Jeg banker ham, og pludselig siger han, at nu er han ikke bange mere. Jeg spørger ham ”Hvad vil du gøre, hvis vi går ud og så møder en edderkop ?”. Han svarer ”Jeg banker der og masserer her og siger: selvom jeg er bange for edderkopper, så accepterer jeg mig selv – og – ….. – så slår jeg den ihjel”. Moren beretter, at dagen efter var der en edderkop i køkkenvasken, som han resolut slår ihjel med en fluesmækker, finder et stykke køkkenrulle og smider den i skraldespanden. Han har ikke været bange siden! Jubiii!Jesper
Lavt selvværd - Knogleskørhed - Depression - Diarré - Cancer i prostata
Kære alle. Min mand Harding og jeg Ulla Laursen vil gerne dele vores frugtbare oplevelser med behandlinger hos Jette Mortensen. Jette er en meget god lytter, hun brænder for at hjælpe andre, en vi får tillid til og føler os i gode hænder hos. Efter en behandling får vi materiale tilsendt, som der kan arbejdes med. Personlig syntes jeg, det er meget vigtig, da jeg aldrig kan huske det hele, jeg har fået at vide. Vi kan altid ringe eller skrive til Jette for at spørge om div. og der kommer en uddybende forklaring tilbage vi kan bruge – det giver stor tryghed. Måske dette kan inspirere andre til at få gjort noget ved et evt. problem. Der ER hjælp at hente hos Jette. Min mand fortæller, han har fået ro og fred i sindet – sluppet alt hvad han nu har gået og “tumlet” med – fået forløst nogle traumer fra barndommen / fortiden – kommet hel i balance med sig selv og har det fantastisk godt ved hjælp af Jette’s behandlinger. Vi tror på, det er det, der skal til, for at blive rask. Harding har cancer i prostata med spredning til knoglerne. Når lægerne kommer med en melding om, at det ikke kan helbredes, får vi jo lyst til selv at gå i gang. Vi valgte Jette og det har været godt for Harding og mig. Hans situation er blevet meget bedre, efter behandlingerne hos Jette og vi tror begge på, det nok skal forsvinde helt. Harding går stadig til behandlinger. Min situation er – haft en depression, knogleskørhed, diarre’ i 8 måneder og meget sensitiv. Jeg er kommet ud af medicinen for dep., som jeg har fået i 10 år, det er meget stort for mig. Knogleskørheden har jeg fået et helt andet syn på, og tror på min krop vil vende tilbage til sin sunde naturlige tilstand. Jeg har fået det godt med det med Jette’s hjælp. Jeg havde diarre’ i otte måneder. Alt hvad der kunne gøres ad lægelig vej, blev gjort med skanninger undersøgelser osv. Var ved kostvejleder og fik et hav af medikamenter, jeg skulle drikke og spise – kostede en masse penge men hjalp ikke en dyt. Jeg havde kun været til behandling hos Jette en gang – arbejdede selv efterfølgende nogle dage og min mave gik i orden. Det var psykisk, det vidste jeg godt selv. Sensitiv vil jeg selvfølgelig blive ved med at være. Men Jette har lært mig at leve med det på en god måde, så det nogle gange kan være en fordel. Det skal også lige nævnes – vi har en dejlig svigerdatter, der har en depression at arbejde med. Hun er nu i behandling hos Jette og er i stor fremgang. Det glæder Harding og jeg os meget over. Vi kan ikke lade være med at opfordre til at prøve alternativ behandling, hvis der sidder nogle der ude med et problem og tøver med at gøre noget for sig selv. Vi kan på det varmeste anbefale at kontakte Jette Mortensen i Hobro. Det kan der kun komme noget godt ud af.Mange kærlige hilsener Fra
Harding og Ulla.
Stress - Angst - Lettere depression
Min hukommelse er begyndt at virke igen J efter første behandling. Da jeg kom hjem fra dig, var det som om jeg var på Speed (har aldrig prøvet det), men jeg havde så meget energi og fik lavet helt vildt meget. Øvelsen du gav mig, hvor jeg skulle bruge afslapningsmusik samtidig var en rigtig god oplevelse, som jeg fik energi og overskud af. Så i dag har jeg bagt 48 pølsehorn og 3 bradepandekager til min søns fødselsdag, så energien er der stadig. Tak for din hjælp. Jeg glæder mig til næste behandling.Hjertelig hilsen Vibeke
Stress - 4 behandlinger
Jeg opsøgte Jette p.g.a. stress. Jeg havde det rigtig skidt – uro i kropen, slemme mavesmerter, træthed, depressiv tilstand og meget dårligt selvværd. Det havde stået på længe og jeg vidstes ikke, hvordan jeg skulle komme ovenpå igen. Efter behandlingerne hos Jette har jeg fået mere ro i min krop. Jeg har lært at lytte til min mavefornemmelse og fokusere på, hvad det er jeg vil og hvad mine behov er. Jette hjalp mig med at forstå min reaktion på forskellige situationer, hvilket var noget af en øjenåbner. Jeg har desuden lært, hvordan jeg kan behandle mig selv, hvis der bliver behov for det. Jeg har det rigtig godt nu, og jeg er blevet meget klogere på mig selv efter behandlinger hos Jette. Jeg tager ikke længere tingene så tungt, og jeg er allerede blevet bedre til at sige fra. Mange tak for hjælpen Jette.Milla
Lavt selvværd - 2 behandlinger
Tusind tak for den store hjælp du har været. Det er jeg utrolig taknemlig for, og jeg føler en positiv forbedring af mig selv efter mine behandlinger hos dig. Endnu engang mange tak.Mange knus fra Karina
Leukæmi - Angst
Hej Jette! Jeg skriver til dig for at fortælle, hvorfor du ikke har hørt noget til mig et stykke tid. For 4 mdr. siden blev jeg ramt af en livsfarlig leukæmi og måtte gennem 4 mdrs. indlæggelse samt kemo behandlinger og et vægttab på 15 kg, og en krop der føles som en 80-årigs. Der er ikke spor tilbage af kræft i knoglemarven nu, så jeg føler mig heldig og krydser fingre. Jeg kan se du stadig praktiserer, og håber du stadig har mulighed for og lyst til at give mig behandlinger, når jeg bliver udskrevet. Jeg mener det er din hjælp jeg har brug for. Inden indlæggelsen kvittede jeg mit psykiske medicin, og mener du kan hjælpe mig langt bedre en nogen psykiater vil kunne.Mange sommerhilsner fra Henning
Depression - 6 behandlinger
Jeg har haft en dyb depression og var på det stadie, hvor jeg kæmpede med ”resterne”, da jeg opsøgte Jette for at gå i et behandlingsforløb. Jeg mistede min far d. 5 .januar og dagen efter sagde min krop og mit hoved stop, og jeg faldt i ”det sorte hul”. Min rygsæk af belastende oplevelser var fyldt op og jeg skulle i gang med at tømme den, så der igen blev plads til de mindre behagelige oplevelser, som livet har tiltænkt mig. Forinden havde jeg 7 år tidligere haft en mindre depression, da et andet familie medlem død. Jeg havde taget medicin siden. Jeg fik en henvisning til én psykolog, hvor jeg havde et par frustrerende seancer, da han ikke fik ”kontakt” med mig. Indtagelsen af medicin begyndte at virke og jeg fik mit humør og min energi igen og jeg troede ”yes” nu var det ved at lysne. Men det var en kort frist, lige som jeg troede alt var godt, og jeg var ved at gøre mig klar til at skulle på arbejde igen efter en måneds sygefravær, så faldt jeg et stykke længere ned. Det eneste jeg kunne var at sidde i mit sofahjørne og betragte verdenen uden selv at kunne deltage. Jeg prøvede en psykolog mere, der var bedre kontakt men ikke noget dissideret forløsende. Da jeg læste en artikel om Tankefeltterapi, synes jeg det virkede tillokkende, og jeg fandt Jette på nettet. Det var dog med en vis skepsis jeg kontaktede Jette, og vi aftalte en prøvetime, da jeg gerne først ville have en fornemmelse af, om det var noget, jeg selv kunne forene mig med. Første behandling var en meget underlig fornemmelse. Vi sad og talte og pludselig reagerede jeg på ét ord ”svigt”. Det var en meget voldsom oplevelse pludseligt at reagere sådan, men også forløsende, fordi følelsen lå derinde og rumlede. Jeg var faktisk ikke klar over, at den tyngede mig sådan. Jette fik mig talt ”ned”, så jeg kunne rumme den igen, uden at den fyldte så meget, mens hun ”bankede” mig. De efterfølgende behandlinger kom der nye ord op. Bl.a. ”ansvar”, som jeg reagerede meget voldsomt på. Jeg brød helt sammen, græd og havde meget svært ved at samle mig igen. Efterfølgende oplever jeg måbende miner fra mine omgivelser, når jeg siger ”nej tak og det gider jeg ikke”, men jeg fornemmer en klar lettelse, når jeg får det gjort. Jeg har altid haft svært ved at åbne mig op overfor andre mennesker, og det er jeg nu begyndt at kunne, og oplever det ikke gør så ondt, som jeg troede, og jeg føler nu en enorm lettelse over at få tingene sagt. Jeg føler jeg sammen med Jette har fundet de områder, der har tynget mig. Min læge, som også har været mig en utrolig god støtte, er meget imponeret af hende og han har hende i tankerne, hvis han møder klienter, han mener, kan have gavn af denne form for terapi. Tak Jette.Line
Eksamensskræk - 2 behandlinger
Jeg kan godt sige dig jeg er glad. Har været til eksamen i morges og det gik simpelthen så godt som det overhovedet kunne – jeg fik 12 😉 Både lærer og censor var vildt imponerede over min præstation, og sagde at de sjældent havde oplevet en så selvstændig, selvsikker og moden præstation, og at de slet ikke var i tvivl om min karakter. Jeg havde det rigtig godt med mig selv både under forberedelsen og eksaminationen, og er slet ikke i tvivl om at de øvelser jeg lavede både aftenen før, om morgenen og i forberedelseslokalet fjernede min nervøsitet! Jeg var slet ikke nervøs under eksaminationen, så det var bare skønt at opleve. Jeg synes lige du skulle have det at vide, så du kan klappe dig selv på skulderen 😉 Tusind tak!Knus fra Karina
Lavt selvværd - Depression - Træt af livet, 4 behandlinger
Der gik ikke mange dage efter mit sidste besøg hos dig, hvor efter jeg bare har haft det rigtig godt. Jeg har det godt – faktisk så godt, at jeg ikke har haft brug for at benytte mig videre af TFT. Jeg nyder i den grad at have det godt, at være glad, at føle mig umiddelbart åben overfor at livet er i bevægelse, og forandringer en mulighed. Det er ikke sådan, at jeg er ved at lave store ændringer i mit liv. Jeg var lige ved at skrive at mit mørke har forladt mig, men det er nok ikke rigtigt. Mit mørke er der stadig, men mit lys overstråler mørket! Det er så dejligt, nærmest som at være forelsket i livet. Det var rigtig dejligt at du kunne hjælpe mig på vej.Kærlig hilsen Gitte
Lavt selvværd - Depression, 6 behandlinger
Jeg har det rigtig godt, er kommet i kontakt med mig selv igen, afbalanceret., føler i det store hele at jeg er mig selv igen! Det betyder så meget for mig og hverdagen. Tænker stadig på hvordan jeg havde det for et år siden… – det er vildt at jeg var helt derude, hvor jeg ikke kunne finde hoved og hale på alt der skete. Samtidig skræmmende at jeg var kommet så langt ud, men lærerigt at det kan ske for alle. Da jeg stod i vadestedet var jeg bitter og uforstående over, hvorfor det lige skulle ske for mig, men efter jeg har set lyset, har det været positivt på flere fronter. Jeg er blevet klogere på mig selv, mine grænser, mit selvværd og mit forhold til andre mennesker, som har gjort jeg er kommet tættere på dem. Der må have været en mening med det. Men alt dette kan jeg ikke skrive nu, hvis ikke jeg var kommet ud til dig!!! Du har virkelig været kanon Jette, en rigtig stor hjælp…. Forstår stadig ikke helt hvad det banken gør, men det hjælper! Et stort plus for mig var, at du samtidig gav mig opgaver og coachede mig, så jeg blev konfronteret det det der gjorde ondt. Du gjorde det på en god måde, hvor jeg blev bevidst om mine problemer som jeg skulle og stadig arbejder med. Jeg tænker stadig, det er utroligt der var så meget fremskridt over et så kort forløb. Jeg er så taknemlig for mine besøg hos dig, hu har hjulpet mere end du aner… – den ros skal du tage til dig J Du har været en god lærer … jeg bruger stadig til tider banke teknikkerne J Det blev en hel stil Jette, men synes du fortjener at vide, hvordan det er gået, da du ellers kun hører på alt det negative. Du hjælper rigtig mange!Kærlig hilsen Helle
Stress - 2 behandlinger
Mit problem var stress/og en følelse af ikke at slå til, og måske tage for mange/andres problemer på min krop. Har haft en del “skavanker” bl.a. ondt i ryggen, nakken og ondt i hoften i venstre side. Jette spurgte dybtgående ind til problemerne, samtidig med, at hun bankede forskellige steder bl.a. ovenpå hovedet, på siden af hænderne over og under læberne m.v. Hun gav sig god tid, og der var også vejrtrækningsøvelser med i programmet. Jeg sad med lukkede øjne det meste af tiden, og det føltes utroligt behageligt både behandlingen og det, at jeg fik luft for mine følelser. Efter behandlingen har jeg haft det meget bedre og det har været en stor hjælp, at kunne arbejde med det, vi har fået frem. Efterfølgende har det også været en stort hjælp selv at have lært at ”banke” mig selv med tankefeltterapi, når jeg har kunnet mærke det snerpede sammen. Så alt i alt har jeg haft det meget bedre siden behandlingerne, og jeg er blevet meget bedre til at sige fra og lytte til mig selv.Hilsen Berit
Lavt selvværd, Social fobi - 2 behandlinger
Det går faktisk ret godt sådan overordnet set, synes jeg. Jeg har faktisk observeret en stor positiv ting om mig selv, – jeg synes ikke længere jeg farer så nemt op – jeg kan bedre styre mit temperament eller også tager jeg det bare helt roligt. Du ved som du selv har fortalt – har jeg nu godt nok virkelig styr på det hele – nået det hele… Synes jeg har fået mere energi og mere ro på. Alt i alt synes jeg, der er betydelig fremgang ifht. da vi mødtes første gang. De ting der dukker op i tankerne – enten forsøger jeg at vende dem til noget positivt – Peter Plys tanker J, – eller også anvender jeg lidt tankefeltterapi på dem. Og sidst men ikke mindst – stor tak – tak for hjælpen og tak for værktøjerne – de gør om ikke andet, at jeg tager det lidt mere roligt, hvis jeg ”falder i mit hul”, om man må sige.Mange mere rolige og afslappende hilsner fra Kristine
Jeg havde været hos en psykolog utallige gange og afprøvet hypnose, inden jeg kom til Jette og var ret desperat for at få noget hjælp der virkede for mig.
Det føltes som om Jette så lige ind i mit aller dybeste, og ved hjælp af Metasundhed og tankefeltterapi hjalp Jette mig og min krop fri fra en masse gamle spøgelser, som var endt med at hærge min tilværelse .
Jette tog mig i hånden, når jeg havde brug for det, men var samtidig også mand for at skubbe til mig, når jeg behøvede det.
Jeg tog mindfittness kurset da jeg var kommet op og stå igen. Mindfulness og tankefeltterapi bruger jeg stadig fast i min hverdag den dag i dag ca. 1 år efter. Før sygdommen troede jeg, at jeg passede på mig selv. Nu kan jeg godt se mig selv i spejlet og sige, at jeg kan mærke mig selv, både på godt og på ondt. Jeg vil være i nuet, og jeg møder min angst med overskud og tager den i hånden i stedet for at kæmpe imod. Jeg respekterer mig selv og tør vælge til og fra, selvom det ikke altid er lige sjovt.
For et år siden hoppede kæden bogstaveligt talt helt af, da jeg skulle afslutte min uddannelse. I dag er jeg i fuld gang med at gennemføre det sidste i stiv arm.
Billedligt talt skal man forestille sig at en kæmpe glasvase(mig) gik i tusind stykker. Ved hjælp af Jette, tankefeltterapi, mindfulness og hårdt arbejde, er den vase stykke efter stykke blevet samlet igen, med superlim og har aldrig været stærkere.
Kh Louise
Sorg - Depression, 5 behandlinger
Jeg havde en depression, – jeg troede egentlig ikke det kunne ske for mig…. Jeg havde da altid selv kunnet klare problemerne. Men efter et par dødsfald i familien måtte jeg sande, at jeg havde behov for professionel hjælp. Bare at komme til den erkendelse, havde været en svær og stor beslutning for mig. Samtidig havde jeg også den indstilling, at jeg skulle være 100% åben og ærlig i vore sessioner. Det at du behandlede mig med flere ting, og lærte mig nogle værktøjer til at kunne behandle på mig selv der hjemme, var en stor hjælp. Samtidig vendte du nogle ting i hovedet på mig, som gjorde at jeg kunne se tingene fra andre vinkler. Jeg føler at du har hjulpet mig med at ”tømme rygsækken”, og mærker jeg noget på et tidspunkt i mit liv, jeg ikke selv kan tømme, så betvivler jeg ikke et øjeblik at ringe og bede dig om hjælp J Du skal bare lige vide, at jeg bobler og syder indvendig af glæde. Havde en fantastisk dag igår efter behandlingen. Stor ros til dig, – det fortjener du. Tænker stadig tit på den hjælp jeg fik hos dig, da jeg virkelig havde brug for det J Jeg har det fantastisk og nyder hvert et minut .Knus Joan
Voldtægtsoffer - Lavt selvværd, 3 behandlinger
Jeg blev chikaneret af min første kæreste, som ofte kunne være ond ved mig. Det værste var dog den aften, hvor han voldtog mig efter at have hældt en masse alkohol på mig først. Jeg forsøgte at skubbe ham væk, hvilket ikke lykkes. Han var stærkere end jeg, og jeg var påvirket af alkoholen. Det sortnede for mig og den efterflg. dag kunne jeg næsten ikke rejse mig eller gå og havde ondt. Jeg stak af fra stedet, – men turde ikke melde det til politiet. Først efter længere tid, hvor min mor fik mig overtalt gik jeg til politiet. De kunne ikke gøre noget, da der var gået for lang tid, men tilbød mig psykolog hjælp, hvilket endte med de sendte mig til et krisecenter for voldsramte kvinder. Her kunne jeg ikke lide at være, og de ikke kunne hjælpe mig. Herefter fik jeg 5 sessioner hos en psykolog, hvor jeg holdt ige,n da psykologen ikke mente, at der var mere at komme efter. Hun tog fejl, – for hver gang jeg mødte nogle af min eks kærestes venner, gik jeg nærmest i panik og turde ikke at gå udenfor. Så jeg udviklede mere og mere frygt inde i mig selv. Så hørte jeg om Jette og TFT. Efter bare 3 gange var jeg ikke bange for min ekskæreste mere, og jeg er blevet mere glad. Jeg er begyndt at kunne mærke mit “gamle jeg” igen, efter jeg var blevet en helt anden person efter overgrebet. Jeg siger mange tak Jette, fordi du har givet mig mit glade jeg igen, og at jeg er kommet videre med mit liv igen.Hilsen Juliane
Svigt - Angst - Depression, 10 behandlinger
Jeg er en kvinde på 60 år, der lige siden min barndom og gennem hele mit liv har lidt af depressioner og angst. Jeg har gået til psykiatere, psykologer, kropsterapeuter, samtaler ved egen læge, uden det har hjulpet mig spor. Det jeg fik ud af det var, hvad symptomerne var, men dem har de ikke kunnet fjerne. Jeg var til sidst så invalideret af angst, da jeg var så heldig på nettet at finde Jette, som kunne tilbyde mig tankefeltterapi, som hun siden har kombineret med NLP. Jeg følte, at dette kunne være min chance for at få et bedre liv. Jeg har løbende fået behandlinger ved Jette, hvad jeg så sandelig ikke har fortrudt. Det har gjort at mit liv har ændret sig betydeligt. Hvor jeg før kunne ryste af angst, har jeg nu nogle redskaber, som jeg kan bruge, hvis det dukker op. Det er virkelig reduceret betydeligt på trods af, at jeg har døjet med det siden jeg var barn. En at de ting jeg har fået indsigt i, og som har været skyld i, at jeg døjer med min angst, er svigt. Jeg er som person ikke til at kende, fra den første gang Jette så mig, og så til i dag. Det at jeg altid har redskaberne ved hånden, giver mig også en stor tryghed. Derudover kan der jo lige fås en ekstra behandling, hvis jeg føler jeg har behov for det. Så jeg er dig meget taknemlig.Hilsner fra Gitta
Piskesmæld - Migræne
Det var utroligt så hurtigt Jette via sin Metamedicin kunne få mig sporet ind på, at problemstillingen hos mig var noget omkring det at kunne ”sige fra”. Et problem som åbenbart har ”tynget” mig hele livet, uden jeg har bemærket, at det skulle være et stort problem for mig og uheldigvis havde konsekvenser for min hverdag. At det at ”sige fra” var ”det ømme punkt ”, gav udslag i, at jeg fik utrolig ondt i venstre kind. Gennem behandlingen kunne vi se, at der var en rød tråd på netop dette punkt gennem hele mit livsforløb. Da jeg under 2. behandling fik åndedræts terapi, kom jeg tilbage i tiden – En utrolig stærk oplevelse. – Pludselig kom jeg i tanke om noget, som var hændt helt tilbage i min barndom, da jeg bare var en lille pige. En grim oplevelse, som jeg aldrig havde fortalt til andre og som jeg lykkelig havde fortrængt. Også her kunne jeg ikke ”sige fra”. Under åndedræts-terapien fik jeg afløb for min vrede og indre aggressioner. En meget stærk personlig oplevelse, som efter behandlingen/i dag har bevirket, at jeg ser på en anden måde på de personer, som har været involveret i disse grimme traumer. Jeg har en indre ro og kan iagttage dem med andre øjne – de er tilgivet. Efterfølgende er mine migræneanfald aftaget i styrke og hyppighed, og jeg tror med tiden, at de helt kan forsvinde med min nye indsigt. Tak for hjælpen.Karin
Selvudvikling
Angst, stress, kræft
Stress, depression, angst
Stress forebyggende
Jeg har været på en spændende selvudviklingsrejse. Gennem et 8- ugers online kursus. Jeg læste for nogle måneder siden, at Jette havde et online forløb i MINDFULNESS. Det var på det tidspunkt lige hvad jeg havde brug for. Også at det foregik online, så jeg kunne vende tilbage igen og igen, for at læse teorien og lave øvelserne. Det har været et rigtig godt kursus, og givet mig mulighed for at fordybe mig i spændende forløb med forskellige temaer. Hvert forløb har været afvekslende med teori, øvelser/opgaver, forskellige meditationstyper og yoga. Det 8- ugers forløb har givet mig en større forståelse på mig selv. Hjulpet mig til bedre, at tackle udfordringer og stressende situationer. Jeg er blevet mere nærværende og fundet ro i mig selv. Efter at have fået al denne viden og afprøvet forskellige meditationstyper, kan jeg efterfølgende vælge det, der føles godt for mig. Jeg kan stærkt anbefale dette 8-ugers online forløb i mindfulness.
Mange hilsner Birgitte
Gennem mindfitness og yoga har jeg lært at være tilstede i nuet, fået redskaber til at klare vanskelige situationer, samt lært at elske mit liv og føle mig god nok. Så at gå med tankerne om, at verden var et bedre sted uden mig, til at elske mit liv, syntes jeg er fantastisk. Jeg kan kun anbefale det til alle andre.
De kærligste hilsner Birgitte
Jeg har i forløbet oplevet en større indre ro. Jeg har lært, at jeg ikke er den eneste i verden med angst, depression og stress relaterede problemer. Det har været befriende at kunne fortælle/tale om det uden fordømmende blikke eller kommentar. Jette du formår at skabe et åbent og tillidsfuldt forum på kort tid.
Jeg har fået en kæmpe indsigt i disse 8 uger samt redskaber til en harmonisk hverdag.
Jeg har følt mig rigtig tryg i gruppen og følt mig rigtig godt tilpas hver gang jeg kom hjem. Jeg er blevet mere bevidst om at være i nuet og flytte de negative tanker væk. Rigtig god og tydelig guidning.
Jeg har lært at være mere i ro, mere til stede end før og blevet bedre til at passe på mig selv. Det har været et fantastisk forløb, som jeg kun kan anbefale til andre. Du er god til at holde os i fokus med dit vindende væsen. Det har været et fantastisk forløb, som jeg kun kan anbefale til andre.
God sammenhæng og struktur med plads til det uforudsigelige. Godt materiale at have som opslagsværk.
Jeg er blevet mere positiv og glad. Det har sat mange tanker i gang m.h.t. mit liv og hverdag. Fået mig til at mærke, hvad der er godt og skidt for mig. Det har været et rigtig godt forløb for mig.
Et rigtig positiv forløb. Jeg har i løbet af de 8 uger fået større indsigt i mig selv og via øvelser samt oplæg fået brugbare redskaber til at være mere bevidst nærværende. Det er helt vildt, så meget der kan ske på 8 uger. Jeg tror på at det vil følge mig resten af livet.
Tak for nogle dejlige tirsdag aftener. Du har lært mig at tackle de daglige udfordringer på en ny måde. Du har inspireret mit til at trække vejret “ordentligt”, både når jeg er i hvile og skal præstere noget.
Yoga
Yoga
Retreat
Retreat
1000 tak for 4 skønne forkælelses dage. Jeg har fået utroligt meget med herfra, meget mere end jeg havde håbet og regnet med.
Mange tak, for personlig udvikling og ny indsigt. Dejligt at detoxe i forbindelse med ophold, det hjælper til at komme dybere. Området er helt fantastisk, dejlige gåture, hyggeligt sommerhus og helt okay at dele værelse med en fremmed. Det bedste og det der har givet mig mest og også noget, som har været specielt i forhold til andre yoga ophold jeg har deltaget i, det er alt det du deler Jette, indsigter og læring - tak for det. Det er så tydeligt, at du brænder for at hjælpe andre videre i deres udvikling.
I har givet mig indsigt i en fantastisk verden jeg ikke kendte. Jeg vil gerne komme igen. Tusind tak.
Jeg har været meget tilfreds med retreatet og særligt undervisningen. Det har været dejligt at få afprøvet forskellige værktøjer, som jeg kan bruge ifb med min selv udvikling. Det har været en stor oplevelse
Det var nogle dejlige dage, som jeg havde set frem til, da jeg trængte til at komme ned i gear og lukke dagligdagens stress ude. Retreatet på Vitskøl Kloster var 3 skønne dage i de smukkeste omgivelser med natur, klosterhaven og bygningerne, der alt i alt indbød til fred og ro for krop og sjæl. Vi fik på de 7 workshops indblik i og arbejdet med hver chakra. Fik teoretisk viden, yoga og meditation, jeg synes forløbene var godt tilrettelagt. Det var intense dage, der gav god mulighed for at arbejde med sig selv og få indblik i sine ubalancer, jeg kunne mærke mental træthed og udmattelse, der blev afløst af ny energi efter en meditation eller yoga. Jeg fik med mig derfra en ny viden og redskaber til at arbejde videre med, så jeg kan komme i en bedre balance med krop, sind og sjæl og bryde dårlige mønstre og følge mit hjerte. Tak Jette du er inspirerende at lytte til og være sammen med.
TFT Kursus
TFT Kursus
Et meget spændende og inspirerende kursus. Fin sammensætning mellem teori og praktiske øvelser.
Det har været et virkelig dejligt kursus for mig. Jeg har lært meget mere om mig selv. Jeg har nydt en dygtig underviser, som formåede både at lære os noget og få os til at grine.
Tusind tak for en rigtig spændende lørdag med TFT/EFT repetation og tusind tak til dig Jette for en spændende dag jeg har det fantastik efter du har givet en behandling tusind tak.
Tak for god undervisning med plads til “dumme” spørgsmål og stadig føle sig velmodtaget og korrigeret med kærlighed.
Tusind tak for at du er her, med alt hvad der er dig. God og forståelig undervisning. Kan virkelig fornemme dit engagement i undervisningen.
Tak til Jette som , som endnu engang formåede at lave en fantastisk dag for os som var mødt frem. Du kan altså noget ingen andre kan. Dejligt at vide hvor man kan hente hjælp.
Workshop
Workshop – De 5 Tibetanere m.m.
Virkelig givende og vi kunne aldrig selv være kommet hertil.
Opgaven med billedkortene var særlig interessant, – jeg blev overrasket over hvordan teksten til mit valgte billede passede til der, hvor jeg er lige nu i mit liv, – og som først blev læst efter at have arbejdet med billedet.
Alt i alt har workshoppen sat gang i en udvikling i mig. Ikke kun i forhold til mit eget personlige mål, men også til dels den måde, som jeg møder verdenen på og håndterer svære situationer. Pointen med dette og workshoppen er, at det har hjulpet mig til at holde fokus på målet og få skilt tingene ad, og få tydeliggjort dels, hvad problemet er, og hvad kan vi gøre for at udbedre det. Det går fremad og den rigtige vej.
Kærlig hilsen Jeanette
Det var en rigtig lærerig aften, hvor jeg helt konkret fik nogle mål og værdier gjort synlige på papir.
Alt i alt en rigtig god aften med forskellige opgaver/input.
Jeg fik i løbet af nogle få timer sat struktur og fokus på mit mål. Workshoppen gav mig det, som jeg ellers havde svært ved at gi mig selv >tiden til at fordybe mig i mig selv<. Dernæst fik jeg konkretiseret målet, og vejen der til. Samtidig fik jeg hevet redskaber frem til at holde fokus på de positive aspekter, og til at nedtone eller ligefrem fjerne negative toner.
Dejligt at være på et hold, hvor man er i samme “båd”. Det har været rigtig godt og givende.
Jeg har fået et “spark” i den rigtige retning. Det har været så godt for mig alle de ting der er taget hånd om. Super med at få vist vejen til de forskellige sportsgrene man kan dyrke. Jeg var ikke selv kommet herned, så det har været så godt at få vist det sammen i gruppen. Godt at få talt om de psykologiske i mange ting i hverdagen.
Jeg har fået mere energi og overskud og hverdagen fungerer meget bedre end før.
Det har været godt med meningen at skabe en helhed med kost, motion og mental/psyke. Rigtig godt at afprøve forskellige motionsformer og få lavet program til styrketræning.
Fantastisk forløb – og meget billigt i fht alt det vi har været gennem. Stor indsigt i ens eget liv mht samtaler. Stor stor tak Jette for hele forløbet.
Dette forløb har været et fantastisk indspark til et nyt kapital i mit liv – øget livskvalitet, mere energi, gladere, min Body age passer næsten med min rigtige alder.
Netop nu får du en GRATIS, guidet sovemeditation, der hjælper dig til at slippe stress og sove bedre.
I nyhedsbrevet får du også løbende livsstilsråd til et liv i balance, opskrifter, specielle rabatter og meget mere!