Træk vejret rigtigt!

Træn dit åndedræt, og træk vejret rigtigt

Blandt årsagerne til, at mange ikke trækker vejret rigtigt er stress, manglende søvn og angst. Men med træning kan åndedrættet forbedres og livskvaliteten øges

For mennesket er det så naturligt at trække vejret, at det sjældent er noget, vi tænker nærmere over. Som udgangspunkt behøver vi heller ikke yde vores ind- og udåndinger nærmere opmærksomhed, idet funktionen hører under det autonome nervesystem. Det betyder, at vejrtrækningen finder sted, uanset om vi beder om det eller ej i modsætning til arme og ben, som først bevæger sig, når vi giver dem besked på det. Bliv bevidst, og træk vejret rigtigt.

Det er ikke udelukkende positivt, at åndedrættet fungerer automatisk

Det er smart, at vi trækker vejret automatisk og ikke skal tænke på det. Dog er risikoen for, at vi trækker vejret uhensigtsmæssigt, er stor, når det foregår ubevidst. Der er meget få mennesker, som bruger deres åndedræt optimalt.

Når mennesket alligevel kan fungere, selvom vejrtrækningen ofte er overfladisk, er det fordi kroppen finder på forskellige overlevelsesstrategier for at kompensere. På den måde forbliver man ubevidst om, at man trækker vejret uhensigtsmæssigt.

LÆS OGSÅ: Tidssyge stjæler dit liv som en tyv om natten.

Sådan fungerer dit åndedræt

• Menneskekroppen er styret af et autonomt nervesystem. Det sørger for, at fordøjelsen, hjerterytmen og vejrtrækningen bare kører derudaf, uden vi behøver at gøre noget. Det sørger også for at skrue op for vejrtrækningen, når vi oplever fare – i dag typisk i form af en deadline eller truslen om fysisk smerte – og ned igen, når alt ånder fred og ro.
• Selvom systemet er autonomt, kan man påvirke en bestemt del af det, nemlig vejrtrækningen. Det giver mulighed for at styre resten af nervesystemet, fordi de forskellige dele er tæt forbundet. Trækker du vejret dybt og langsomt, stimulerer du den helt centrale vagusnerve i hjernen. Den er som er en slags generel bremse i kroppen, der påvirker både vores fysiske sundhed, psykiske evne til at slappe af og øger evnen til at tænke klart.
• En række undersøgelser peger på, at cirka fem åndedræt i minuttet giver den optimale ydeevne for både kroppen og sindet. Da de flestes rytme ligger på cirka 15 åndedræt i minuttet
• Hver lunge består af cirka 300 milliarder ballonformede strukturer, som erstatter kuldioxid-affald i blodet med ilt. Når de fyldes med luft, er lungerne det eneste organ i kroppen, der flyder i vand.
• 90 procent af kroppens energi kommer fra åndedrættet.
• 70 procent af kroppens affald kommer ud gennem åndedrættet.
• En voksen kan i gennemsnit holde vejret i 30 til 60 sekunder. Verdensrekorden i at holde vejret under vand er 24 minutter og tre sekunder.

Sådan trækker du vejret rigtigt

• Træk vejret langsomt og dybt gennem næsen, så man kan mærke det helt ned i maven. I næsen bliver luften nemlig filtreret og fugtet, så den er nemmere for lungerne at optage. Luften skal også lukkes ud igen gennem næsen, roligt.
• For at opnå det helt optimale åndedræt, skal du være afslappet, rette ryggen og slappe af i skuldre og mave.
• For at tjekke, om du gør det rigtigt, kan du lægge en hånd på maven og en på brystet. Hånden på maven skal gå ud og ind, mens hånden på brystet skal ligge stille.

Se videoen om, hvor enkelt du kan reducere din stress

Træk vejret rigtigt, for et dårligt åndedræt kan resultere i:

Der kan være mange årsager til et dårligt åndedræt. Både stress, sygdom, manglende søvn og overvægt har indflydelse, ligesom en uhensigtsmæssig kropsholdning og modens luner kan have indvirkning.

Modekulturbilledet er slet ikke indrettet til det optimale åndedræt. Det eneste, der sælger i dag, er flade maver, og bare det at gå i bukser, der sidder til i livet, forhindrer os i at trække vejret ordentligt.

Jeg opfordrer alle til at træne og bevidstgøre sig til et bedre åndedræt. Selvom vejrtrækningen hører under det autonome nervesystem, så er det muligt at påvirke det i både positiv og negativ retning.

Konsekvenserne af et dårligt åndedræt er træthed, anspændthed og mangel på koncentration

Det øger desuden risikoen for at blive syg, når ikke du får trukket vejret ordentligt. Åndedrættets vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen. Kommer der ikke nok ilt rundt i kroppens celler, er der en større risiko for uhensigtsmæssig celledeling, og i kombination med nedsat organstimulering øges risikoen for sygdom. Så træk vejret rigtigt!

Åndedrættet har gavnlig virkning mod stress, depression og angst ‒ så træk vejret rigtigt

Ud over at have en god effekt på den fysiske helbredstilstand har et godt åndedræt også en særlig helbredende virkning på psykisk ustabilitet som stress, depression og angst. Blot en enkelt virkelig god vejrtrækning er i stand til at sænke kroppens stresshormoner og give bedre klarhed i nuet.

At trække vejret optimalt er alfa og omega, når det gælder om at komme stress til livs. Og det er let at få tid til, for du kan i princippet gøre det overalt. Du kan starte med at sige til dig selv, at du to gange om dagen vil have nogle minutter, hvor du forsøger at være koncentreret om dit åndedræt og så gradvist øge tiden.

Du vil hurtigt mærke den akutte effekt, hvor du bliver rolig og kan mærke dig selv og være til stede i nuet. Den svære kunst er dog at få det automatiseret, så du det meste af tiden trækker vejret rigtigt uden at skulle være bevidst om det. Men det er altså muligt med træning. Du skal se dit optimale åndedrag som en bølgende bevægelse, der ruller ind over hele kroppen, i det øjeblik du trækker vejret ind, og tilbage igen på udåndingen.

Åndedrættet har stor indflydelse på dit mentale velvære i forbindelse med angst-, depressions- og stresstilstande.

Træk vejret rigtigt, for åndedrættet tilfører vores krop energi. Vi føler os som regel bedst tilpas, når vi lige netop har den mængde energi til rådighed, som vi har brug for i løbet af en dag, og via åndedrættet får vi også sat gang i den afslapning, der er så vigtig for, at vi kan bevare den psykiske balance.

Følgende sker i kroppen, når vi bliver bange, og det påvirker vores vejrtrækning automatisk. Vi spænder musklerne op og trækker mere luft ind, hvilket forsyner vores muskler med energi, så vi kan komme væk i en fart eller få fjernet det, som vi fortolker som en trussel. Når truslen ikke viser sig reel, bliver reaktionen nytteløs, og den energi, vi har fået tilført, blandt andet ved den forøgede vejrtrækning, bliver ikke brugt, og musklerne forbliver spændte, og så kan kimen til angst let blive lagt.

Både afspændingstræning og motion er særdeles gode måder, hvorpå man kan arbejde med åndedrættet og derved slippe ud af stress og angst. Dog er det vigtigt også at arbejde med den psykologiske årsag til stressen. Derfor motionen til en start ikke første prioritet.

Fysisk træning alene mod stress er en lappeløsning

Du skal først og fremmest have styr på åndedrættet og dermed en bedre balance i nervesystemet, for ellers hjælper det ikke en pind. Er du meget hårdt ramt af stress, vil det blot stresse dig yderligere at gå i gang med hård motion. I stedet vil det være en god idé at prøve med blidere motionsformer, der har særligt fokus på vejrtrækningen, for eksempel pilates eller yoga.

Fem gode grunde til at få et bedre åndedræt:

1. Forøger lungekapaciteten, så evnen til fysisk udfoldelse øges.
2. Nedsætter stress. Et godt åndedræt er som en beroligende pille for nervesystemet.
3. Giver færre muskelspændinger.
4. Styrker koncentrationen og indlæringsevnen som følge af påvirkning af nervesystemet.
5. Giver ro til natten og fungerer som en god sovepille