fbpx

Tanke-Feltet

Tidssyge stjæler dit liv som en tyv om natten

Tidssyge stjæler dit liv som en tyv om natten

Der findes en sygdom, kaldet tidssyge, som de fleste af os lider af i større eller mindre grad. Den stjæler vores tid, vores liv og når vi er hårdest ramt, går det også ud over vores helbred.

Tidssyge – oplevelsen af, at der ikke er tid nok.

Allerede i 1982 formulerede den amerikanske læge Larry Dossey udtrykket “tidssyge” som en beskrivelse af den sygelig tro på, at “tiden forsvinder, at der ikke er nok af den, og at man er nødt til at træde hårdere og hårdere i pedalerne for at følge med”.

Det er en kulturelt betinget sygdom. En slags kollektiv hypnose, en slags fravær fra nuet, en drømmesøvn i en verden, der speeder op i et tempo, så det opleves som om der ikke er tid nok. Det er der heller ikke, når man er ramt af den. Tidssygen. En dag opdager man pludselig, at livet gled forbi, mens man var optaget af andre ting.

Klaus Schwab, grundlægger af og formand for World Economic Forum forudsagde for mange år siden. “Vi går fra en verden, hvor de store æder de små, til en, hvor de hurtige æder de langsomme”.

Det har dog en pris at være en af de hurtige og æde de langsomme. En læge og pioner indenfor personlig udvikling, Richard Moss sagde om emnet, at når vi er i hurtighedens vold, er følelsesmæssige kvaliteter som medfølelse, tilgivelse, empati og taknemlighed helt uden for rækkevidde. Hurtighed og intensitet er derimod forbundet med aggression, vrede, vold og smerte.

At være eller ikke at være – det er udfordringen!

 

For at være tilgængelig overfor nærende og frugtbare følelser og skabe en positiv neurobiologisk spiral, er vi nødt til at geare ned i tempo en gang i mellem. Gå fra handlemodus til væremodus. Blive stille.

Vi er oppe imod store kræfter i en del af vores kultur, som er kommet helt ud af balance, gør folk syge af stress og udbrændthed og dræner ethvert menneskeliv for livskvalitet. Derfor er vi nødt til at tage et meget bevidst valg. Dyden i Shakespeares “to be or not to be – that is the Question” er mere relevant end nogensinde. Et valg, der er muligt i alle de øjeblikke, der danner vores liv, men som vi desværre ofte ikke opdager. Og vi vælger derfor uden at ænse det – “not to be”.

Alle de fine, gode og nærende kvaliteter, som vi oplever ved at være menneske, kærlighed, medfølelse, taknemlighed findes i nærværet og nærværet blomstrer kun i stilhed og ro og samt i perioder med en mere langsommelig tilgang til ens liv. Dermed ikke sagt at nærvær ikke kan være dynamisk, men der skal være perioder med ro og evnen til at være stille for at være i en dybere kontakt med sig selv og andre mennesker.

En afslappet krop, avler positive tanker og når vi er stressede og anspændte i vores krop, avler vi frygtsomme tanker og på den måde kommer vi ind i en selvforstærkende negativ spiral, når vi er ramt af tidssygen.

Det betyder, at vi er nødt til at turde erstatte handling, intensitet og hurtighed med… ingenting. Blive bedre til at lytte indad, lytte højere og dybere. Lytte til stilheden bag vort sinds støj. Bag tankerne. Sanse nuet fra vores kropssind. Det er på den måde, at vi kommer i kontakt med de subtile niveauer af vores bevidsthed og nærende følelser som empati, omsorg, sensitivitet, taknemmelighed og kærlighed, som igen påvirker vores sundhed – fysisk som psykisk.

Når isen er tynd ligger trygheden i farten!

Med andre ord, er vi ofte ubevidst bange for ubearbejdede følelser, der ligger lige under bevidsthedsoverfladen, skal oversvømme os, hvis vi bliver stille. Her har vi hver især vores egen unikke DNA, men meget forenkelt, vil der være en fælles tråd. En næsten hypnotisk, ofte meget ubevidst forestilling om, at hvis vi ikke hele tiden knokler for at blive accepteret, anerkendt og elsket, går vi til grunde.

Vi har nogle gange helt enkelt travlt, fordi der er noget i vores egen historie, som vi flygter fra. I stedet forsøger vi, at løse dette i vores ydre omgivelser. Har vi en grundlæggende frygt for vores eksistensberettigelse, kan det være at vi sætter alt ind på at skabe tryghed – et job med fast løn, pension, forsikringer, penge i banken etc.? Eller er vi bange for, at mærke en gammel følelse af ikke at være elsket og derfor knokler vi i vores ydre liv på at blive elsket, accepteret og anerkendt? Måske er det også derfor, at vi ikke siger fra og nej, når tempoet går op i vores liv?

Kan vi skabe en empatisk og omsorgsfuld holdning til det sårbare i os, er det muligt at favne det, samtidig med at vi bliver stille? Det er en naturlig del af enhver form for nærværstræning, at lære at være os selv på godt og ondt og udvikle en venlig, accepterende og omsorgsfuld indstilling til det hele.

Tidspres, den største stressfaktor!

Eller sagt på en anden måde af Richard Moss i Mærk livet:

Mennesker, der ønsker konstant stimulation, er dybest set bange for at møde sig selv. De er i en vis grad uvidende, selvom de kan optage enorme mængder af information, for den vigtigste information er den, som du har om dig selv. Og vigtig information kræver, at du ikke hele tiden bliver udsat for stimulering. De fleste mennesker, der kræver stimulering hele tiden, er i virkeligheden bange for, at hvis de sætter tempoet ned, vi de kunne mærke det, de har været bange for at mærke, siden de var babyer”.

Nogle gange er vi nødt til at blive helt stille med det konfronterende spørgsmål: “Hvad er det jeg vier mit liv til? Hvordan er kvaliteten af mine øjeblikke? Ikke i går eller i morgen, men lige nu. Hvordan er dit liv nu, lige nu?

Den eneste modgift mod tidssygen er, at træde ind i nærværet. Når du har givet slip og opdager evigheden i nuet, får du tid og løber ikke håbløst bagefter en tid, som der aldrig bliver nok af.

Nogle gange er 5 minutter, hvor du trækker vejret med bevidsthed i åndedrættet i maven nok til at træde ud af tidssygen og ind i nuet.

Hvad med lige nu?

Hvis du fandt blog indlægget og videoen interessant, så kan jeg varmt anbefale min workshop i: Yoga, Mindfulness & Mindfitness 

Del på facebook
Del på linkedin

Læs videre

Livstræet

Livstræet – et billede af din udviklings/livs rejse

Du har friheden til at nære dit eget træ.  Sådan genopbygger du dit mod til at nære dit eget træ!  Livets træ! Kærlighed og opvågning – træet er et billede for det at være menneske.   Forestil dig at når du kommer til verden, fødes du som et smukt træ med dybe kraftige og sunde rødder, som går dybt ned i jorden, hvor du får saft og kraft fra. Du hviler i dig selv og er fordomsfri. Dette træ sætter skud og vokser ud i alle retninger og får mange stærke grene og smukke blade. Det tilhører dig alt sammen.  Du har adgang til hver en gren og hvert et lille blad. Du kan klatre frit rundt i hele træet, gemme dig, titte ud, mærke glæde, mærke vinden, solen, glæden, regnen osv. Hvert et blad rummer alle dine egenskaber som at lytte, mærke, dufte, se det smukke, smage på livet. Du har adgang til alle dine sanser og alle grene og blade. Du nærer og plejer dem alle med glæde, kærlighed og vand.   Alle grene og blade har deres berettigelse og du elsker dem alle lige højt.  Efterhånden som du vokser op, bliver du opmærksom på at nogle blade

Læs mere »
Luk menu
×

Kurv