Søvn er for svæklinge!
I vores højtempo-verden er søvn for svæklinge, de dovne. Det ses som et tegn på styrke og effektivitet at sove lidt. Og vi er næsten stolte over at kunne køre for fuld drøn på lidt søvn – vi er blevet en nation i søvnunderskud.
Det kan være livsfarligt at få for lidt søvn!
Vi lever i enorm søvngæld til os selv. Alene behovet for vækkeure antyder, at vi tvinger os ud af søvnen. Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Hvor mange andre dyr kender du, som har brug for konstant kemisk manipulation for at holde sig selv vågne?
Nogle eksperter kalder det for »søvnbulimi«. Vi sulter os selv hele ugen, oversover i weekenden. Og kaster det hele op igen uge efter. Vi tænker: »Hvis jeg bliver oppe et par ti mer mere, bliver jeg måske lidt træt i morgen, men tænk på, hvor meget mere, jeg får nået.« Vi tager dybt fejl.
For søvn er ikke bare otte timers pause, hvor kroppen og hjernen holder fri. Langtfra.
Vores krop og hjerne har supertravlt, mens vi sover, nogle gange mere travlt, end når vi er vågne. Mens vores bevidsthed tager en lur, går nogle af kroppens mest komplicerede og sofistikerede systemer i gang. De reparerer, justerer og genopbygger næsten alle aspekter af vores psykologi og fysiologi: de stabiliserer vores humør, behandler stress, reparerer vores væv, genskaber balancen i hjernens biokemi og vedligeholder vores immunsystem. Der finder bogstavelig talt tusindvis af biologiske processer sted – man kan næsten sige, at vores mest produktive tid på døgnet er, mens vi sover. Og hvis vi snyder kroppen for den mængde søvn, den er designet til, betaler vi en pris.
Melatonin skal der til?
Melatonin er et hormon som dannes i hjernen. Det kaldes også ’søvnhormonet’, da det hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Det sker ved, at kroppen danner mere melatonin når det bliver mørkt, hvilket gør at man bliver søvnig.
Melatonin hjælper dig til at sove bedre, men også beskytte mod kræft, fedme og diabetes 2.
Hormonet skabes hovedsageligt af vores egen krop – specifikt af koglekirtlen i hjernen – når vi befinder os i totalt mørke. Det er et hormonalt signal, der i løbet af natten sikrer at vores krop har en fornuftig døgnrytme. Melatonin er således afgørende for vores søvn, energiniveau og stofskifte.
Hos mange bliver denne proces ofte afbrudt pga. kunstig belysning i løbet af natten, hvilket reducerer vor egen melatoninproduktion – for eksempel har mange mennesker en uvane med at sove med deres lamper, TV eller deres computere tændt, eller med gardinerne fratrukket.
Det er blandt de mange grunde til at det er vigtigt at forsøge at sove i absolut mørke, for at undgå indblanding i genereringen af melatonin.
Melatonin er også stærkt bundet til vores immunsystem og er kroppens vigtigste kilde til egen produktion af antioxidanter. Vores kroppe heler, mens vi sover, hvor både produktionen af melatonin og antistoffer er størst.
Åndedrættet er en vigtig faktor ifht. at sove godt.
Her kan du se James Nestors forklaring på, hvorfor vores manglende evne gennem tiden til at trække vejret rigtigt, har haft indflydelse på vort kranies form idag og vores søvnproblemer mm. Se video:
Prisen for manglende søvn
Forskning peger også på, at vi betaler en fysiologisk og kognitiv pris for hvert minuts søvn, vi skærer af vores optimale mængde. Bare en nat med fire til seks timers søvn mindsker vores evne til at fokusere, huske og lære. Og får os til at reagere og tænke langsommere.
Efter kun seks dage med dårlig søvn svækkes vores immunforsvar enormt.
Et forsøg viste at appetithormonerne også ryger ud af balance. Og dagen efter den dårlige nats søvn spiste forsøgspersonerne mellem 30 og 40 procent flere kalorier i form af sukker, salt og fedt.
Syv tegn på at du får for lidt søvn
- Du er afhængig af et vækkeur
- Du døsig og træt når du kører bil
- Du er afhængig af kaffe
- Du laver fejl
- Du er glemsom
- Du er i dårligt humør og er irritabel
- Du er ofte syg
Gode søvn vaner
- Stå op og gå i seng samme tid hver dag.
- Sov ikke om dagen, tag ikke en “middagslur”.
- Brug kun sengen til søvn og sex og ophold dig ikke i sengen ved læsning, TV-kiggeri m.v.
- Undgå at ligge i sengen, hvis du ikke kan falde i søvn.
- Undgå kaffe, the, cola og tobak før sovetid. UNDGÅ SALT!!!
- Brug ikke alkohol som indsovningsmiddel.
- Spis ikke et stort måltid før sovetid.
- Undgå ubehagelige og “stressende” oplevelser før sovetid.
- Sørg for at have afslappende gøremål før sovetid.
- Se ikke på vækkeuret og undgå kontrol med, hvor længe du ligger og er vågen.
- Sørg for komfortable soveforhold, behagelig seng, ingen støj m.v.
- Få motion i dagtiden.
Der kan være mange årsager til søvnløshed og mange starter oftest grundet stress som oftest skyldes den travle hverdag vi lever i, hvor vi har alt for mange ting vi skal forholde os til. Det giver for de fleste stress på sigt. Stress skal tages alvorligt og bør forebygges frem for helbredes.
En af de metoder jeg selv har haft stor glæde af er mindfulness – meditation og yoga. Derfor har jeg udviklet mit eget 8-ugers online forløb ”Mindfulness, METAsundhed og Yoga”. Se beskrivelse her:
Lykkes det dig ikke at få bugt med dine udfordringer ud fra denne artikel, er min anbefaling at få hjælp til at løse de dybere liggende årsager til dine søvn udfordringer.
F.eks. kan du bruge min guidede Sovemeditation, som er gratis, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev her.
Eller prøve min søvn pakke som du finder her:
Ligger der dybere årsager til grund er min anbefaling altid at få individuel hjælp. Du kan læse lidt om de metoder jeg tilbyder her:
