I NLP-psykoterapi kan den enkelte person at bearbejde sine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Redskaberne er så enkle og effektive, at virksomheder også kan få gavn af NLP.
NLP-psykoterapi indeholder redskaber og processer til, at arbejde med sig selv på en enkel og nænsom måde. NLP kan hjælpe os med, at bearbejde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og gøre op med begrænsende overbevisninger om os selv og andre. Derved kan vi skabe det liv, vi ønsker og de resultater, vi har brug for.
NLP-psykoterapi indeholder desuden kommunikationsredskaber til at skabe tillid, forhandle med og motivere os selv. Det er gennem tiderne blevet brugt med stor succes, både for det enkelte menneske, men i høj grad for virksomheder.
NLP er blevet benyttet på vanskelige og ressourcekrævende problemstillinger, hvor det har givet forbløffende resultater. En forklaring på effektiviteten ligger paradoksalt nok i, at redskaberne er enkle og nemme at gå til. Det er de samme redskaber, der bruges til personlig udvikling, terapi, samarbejde, pædagogik, forhandling og ledelse.
NLP-psykoterapi er et multiværktøj, som er utrolig fleksibelt. Man kan ligefrem tale om NLP-psykologi. Det er integrerbart i både Tankefeltterapi, METAsundhed og åndedrætsterapi.
NLP er forkortelsen for Neuro Lingvistisk Programmering, som er en psykologisk metode, der opstod i USA i 1970’erne. Vores oplevelser, bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser.
Lingvistisk er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening, og repræsenteres derefter i sindet via billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning.
Programmering er den måde, vi anvender vores oplevelser – som er bearbejdet, ordnet og behandlet i vort nervesystem via sanser og sprog – til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker.
Livet kan blive så vanskeligt i perioder, at behovet for at tale med et andet menneske bliver nødvendigt. Ofte er de nærmeste for tæt på og netværket er måske ikke i stand til, at hjælpe med de konkrete problemer.
Det kan være i situationer med:
Ovenstående er tilstande, hvor man ikke synes, at man er, som man plejer at være.
I sådanne situationer kan terapi være en god løsning, der hjælper dig videre i livet. Terapien har til formål at hjælpe med at afdække, forstå og tackle de forhold, som gør livet vanskeligt. Det vil medføre en udvikling, der giver nye perspektiver og energier i alle henseender i dit liv.
Har du mistet dit job og har brug for at komme på sporet igen? eller Er du sygemeldt og har brug for at komme igang igen? Så kan et gruppeforløb måske være noget for dig.
Et godt forløb er afhængig af, at forholdet mellem terapeut og klient bygger på tillid og kommunikation. Ofte er det en effektiv metode at kombinere tankefeltterapi og coaching. En session vil typisk vare 1 time. Herefter vil vi aftale det videre forløb.
Vi kommer alle ud for kriser i vort liv – ethvert liv består af adskillige kritiske øjeblikke og situationer. Et samtaleforløb kan være nyttig her af flere grunde. Du kan:
Vi bliver alle kede af det en gang imellem. Det skulle ikke i sig selv give anledning til at opsøge hjælp, men går du i en længere periode og føler dig nedtrykt, vil du ofte:
Det skyldes mange ting – f.eks. arbejdsmæssige forhold, ægteskabelige problemer, overgangsalder (ikke kun kvinder) m.m.
Et samtaleforløb vil have fokus på, hvordan der kan pustes noget lys og noget liv ind i systemet.
Stort set alle har prøvet at få et rap over nallerne af Janteloven: ”Du skal ikke tro, at du er noget og hvis du alligevel gør det, kan du godt tro om!”
I vores sind kan der være et sandt bombardement af den slags selvkritik. Der er både det ene og det andet galt med det, vi gør, tænker og føler.
Der er årsager til, at det er sådan: Mobning, mangel på omsorg og respons m.m.
Et samtaleforløb har her ofte til formål, at reducere alle de negative budskaber, vi har til os selv og at øge evnen til, at sætte pris på såvel os selv som det, vi møder i livet.
Ethvert parforhold vil løbe ind i problemer, misforståelser og skuffede forventninger fra tid til anden. Ofte kan problemer i parforholdet føles overvældende, og gør I ikke noget ved det, vil alt det uløste hobe sig op. Mange kommer i deres forhold for let ind i uvaner med ikke at tale sammen og glemmer det, som kan være vitaminer i et forhold – og pludselig er tiden måske gået.
Et samtaleforløb kan give hjælp til kommunikation, samliv og tackling af de udfordringer, et forhold fører med sig.
Stress opleves af stadigt flere. Kravene på arbejdspladsen er stigende hvert år og samtidig stiller vi også krav til et meningsfuldt liv ved siden af arbejdet.
Stress er ikke det samme, som at have for meget at lave, men er den tilstand vi havner i, når vi fysisk og psykisk begynder at tære på reserverne. Energiniveauet går mærkbart ned, der bliver ikke tilført ny vitalitet og hvis vi ikke gør noget, bliver vi udbrændte.
Stress er også, når vi konstant føler os bagefter. Vi når sjældent hen til den tilstand, hvor vi føler, vi har styr på tingene.
Næsten alle har lært mere om, hvordan vi undgår konflikter end om, hvordan vi tackler en konflikt. Konflikter opstår fra tid til anden – ikke bare med andre, men også inde i os selv!
At lære om konflikter er også at lære at sætte grænser samt at lære sig selv og egne værdier at kende.
I de sammenhænge, hvor vi færdes – familie, arbejde m.m. – har vi forskellige baggrunde, værdisæt og måder at gøre ting på. Hvis vi lærer at håndtere disse forskelligheder, før de bliver til egentlige konflikter, er vi nået langt!
Når vi arbejder med konflikthåndtering, vil vi ofte fokusere på de små ting først. Ummiddelbart er de små ting ikke så vigtige, men tackles de, er der ikke så lang vej til at tage sig af de større områder.
At blive bedre til at håndtere konflikter medfører normalt en stor glæde – når man opdager, at det egentlig ikke er så svært at sige til og fra. Og når man oplever, at det ofte også er en berigelse for ens omgivelser.
Du er altid velkommen med spørgsmål om mine forskellige behandlingstilbud, og hvad der vil være bedst for dig.
Netop nu får du en GRATIS, guidet sovemeditation, der hjælper dig til at slippe stress og sove bedre.
I nyhedsbrevet får du også løbende livsstilsråd til et liv i balance, opskrifter, specielle rabatter og meget mere!