fbpx

Tanke-Feltet

Har du Talt med Dine Celler?

Dine celler – Din krop kan helbrede sig selv.

  • Ved du, hvor fantastisk din krop er?
  • Ved du, at din krop kan helbrede sig selv?
  • Ved du, at du er chef for en gigantisk virksomhed?

Taler du med cellerne i din krop?

Det håber jeg, du vil gøre fremover, efter du har læst dette indlæg.
Du har omkring 12 billioner celler. Hver især er de et individuelt “individ”, der kan varetage egne funktioner samt opretholde sit eget liv.

Hver eneste celle indholder ALT. Hver eneste celle, kan derfor blive til hvad som helst.
Før i tiden troede man at 1 celle der f. eks skulle bruges i en arm, fra starten var denne “arm-celle” og kun kunne være og blive til dette, men ny tids forskning har vist, at enhver celle kan påvirkes, forandres og blive til hvad som helst. Det har blandt andet Bruce Lipton skrevet en del bøger om. Emnet kaldes epigenitik. Et koncept som nedenstående video forklarer nærmere.

Cellerne er som mennesker.

  • Dine celler kommunikerer med hinanden.
  • De fungerer som mennesker og har samme behov.
  • De lytter til og reagerer på dine tanker.
  • De påvirkes af det miljø du befinder dig i, og af de mennesker du omgiver dig med.
  • De arbejder for dig 24 timer i døgnet.

Du er deres chef og derfor er det vigtigt, at du er en god leder.
Som leder må du give dine “medarbejdere” de optimale arbejdsbetingelser. Elsk, værdsæt og påskøn dem. Skab det rette miljø for dem (positive tanker, følelser og overbevisninger). Giv dem en god løn (god nærende mad, søvn, frisk luft og fysisk aktivitet).

Total renselse og udskiftning.

  • 98 % af dine celler udskiftes / fornys på 1 år.
  • På bare 1 år!!! Tænk engang. Det er jo fuldstændigt fantastisk.

Men, og der er et men, de kan kun forny sig med den mad / energi / påvirkninger – de byggesten som du stiller til rådighed for dem. Det betyder, at hvis du giver dem fastfood og mad med lav eller ingen næring og liv i, ja så er det den som cellen bruger til at genopbygge sig selv med.
Bliver den derved til en stærk, sund og vital celle? Kan den kæmpe optimalt mod virus og sygdomme? Nej. Slet ikke. Den har ikke en chance.

Bygger du dit hus af flamingo kasser?

Man kan drage paralleller til hvis det var et hus du skulle bygge. Alt efter hvilke materialer du bruger, vil du få forskellige resultater. Bygger du dit hus af flamingokasser, så vil huset brase sammen om ørerne på dig, første dag det blæser. Ønsker du derimod, at huset skal være sundt, stabilt, kunne modstå vind og vejr, samt holde i mange år, ja så må du bruge de bedste materialer.

Selv efter at huset er bygget, så skal det vedligeholdes. Du må passe og pleje det omhyggeligt.  Sådan er det også med din krop og dine celler. Du får den sundeste krop, gode vitale celler, når du giver den de bedste byggematerialer.

Kan man spise sig til sundhed?

At spise sundt, er dog ikke nok. Hvis du spiser super sundt hver dag, men så til gengæld går rundt med stress, bekymringer, har begrænsende tanker og overbevisninger om dig selv, hænger fast i fortiden, er i et usundt parforhold eller er i et arbejde du hader, hvad tror du det gør ved cellerne? Sundhed er altså andet end blåbær og grønkål, men hvis du har boostet din krop med de gode råvarer, så har du mere at stå imod med, end hvis menuen bestod af junkfood. Du står altså stærkere i det følelsesmæssige uvejr, som du måtte befinde dig i.

Din krop fornyer sig.

  • For at holde liv i kroppen er der behov for ilt, vand og mad.
  • På bare 24 timer bliver der produceret 50 millioner nye hudceller. I løbet af en måned, er hele huden skiftet ud.
  • På en uge er hele tarmslimhinden udskiftet.
  • Hver 3. måned bliver der skabt en helt ny blodforsyning.
  • Hver 5. dag udskiftes maveslimhinden. Der skabes ny DNA hver 6. uge og dele af dit skelet hvert kvartal.
  • Alle dine blodceller udskiftes i løbet af 100 dage.
  • Selv indre organer som nyre, lever og andre, regenerer sig.

Hvor er det fuldstændigt fantastisk, og dette er jo bare nogle af alle de processer der foregår i kroppen. Jeg vil i den forbindelse lige gentage det gode budskab: 98 % af din krops celler fornys / udskiftes i løbet af 1 år.

Da jeg fandt disse oplysninger på nettet blev jeg rigtig glad. Jeg følte mig pludselig super motiveret til at give og gøre det bedste for min krop.
At tale pænt til den. At imødekomme dens behov. At passe godt på den og dagligt takke den for alt det den gør for mig. Alt for ofte tager vi kroppen for givet. Den fortjener derimod vores fulde opmærksomhed.

Jeg ser for mig, mine celler hver dag møde på arbejde, for at gøre og udføre det de er bedst til.
Har jeg været en god chef for dem, går de syngende og glade på job og der er et godt arbejdsmiljø / et godt “indeklima” og de kommunikerer fint med hinanden. De nyder at være her og de vil gøre alt for at jeg er tilfreds med deres arbejdsindsats. Kommer fjenden forbi (en virus, en bakterie, sygdom eller andet angreb), står de sammen skulder mod skulder og bekæmper den.

Med denne viden, håber jeg at du nu er top motiveret til at ville give og gøre det bedste for din krop og dine celler. Nu ved du, at det rent faktisk nytter noget og at det gode du gør, betyder alt for dens velbefindende.

Tal med din krop hver dag.

På samme måde som chef og medarbejdere på en almindelig arbejdsplads er nødt til at holde møder jævnligt, for at tjekke op på, hvordan det går og for at høre om der skal ændres på noget, ligeså er du nødt til at være i god dialog med dine celler.
Når du er helt stille (har tømt dit sind) og har vendt din opmærksomhed og nærvær ind i kroppen, så kan du spørge om alt er ok. Er der noget den har brug for? Er der noget den forsøger at fortælle dig?
Jeg gør dette i mange forskellige sammenhænge. Blandt andet når jeg er ude og købe ind. Kære krop, hvad har du brug for i dag?

Sådan holder du dig ung.

Når du er i kontakt med din krop og i dialog med dine celler, så højner du din indre krops energifelt, og din krop vil ældes langsommere. Ja, du læste rigtigt. Du ældes langsommere.
Fakta er, at når du giver kroppen den optimale næring, så nedsætter du aldringsprocessen.

Noget andet der sker er, at dit psykiske immunforsvar styrkes. Dette betyder, at du bliver stærkere rustet mod andre menneskers negative mentale og følelsesmæssige energier. Dette sker fordi du i nærvær med og i kommunikation med din indre krop, hæver dens frekvens. Jo højere frekvens, jo mere vil negative og lavere energier prelle af på dig.
Så alt i alt er det en rigtig win / win situation, at blive dus med dine celler.

Sundhed er aldrig for sent.

Uanset hvordan du har levet, spist og drukket op til nu, så kan din krops sundhedstilstand ændres markant til det bedre. For bare husk på, at 98 % af dine celler fornys i løbet af 1 år.
I min optik er min krop mit et og alt. Alt hvad jeg investerer får jeg 1000 foldigt tilbage.

Lægen Claus Hancke´s anbefaler:

  •  Væk med tobakken.
  •  Gå en tur hver dag.
  •  Hold din ungdomsvægt.
  •  Drik 2 liter vand / te dagligt.
  •  Spis 1/2 – 1 kg frugt og grønt.
  •  Nedsæt sukkerforbruget.
  •  Ingen margarine, chips eller pommes fritter.
  •  Brug smør og olivenolie.
  •  Undgå industrimad.
  •  Spis gerne æg.
  •  Køb økologisk.
  •  Højst 2 genstande dagligt.
  •  Tag et ordentligt tilskud af bioantioxidanter med selen, folinsyre, vitamin C, D, E samt fiskeolie.

Kære krop – jeg elsker dig.

Undersøgelser peger på, at mere end 80 % af alle vores sygdomme, alene er opstået på grund af den mad vi spiser.
Hvis vi kan gøre os selv syge, så kan vi også gøre os selv raske. Ved at give kroppen den rette mad og næring, gør du dit for at give kroppen optimale betingelser for dens selv-healing.

Mad er desuden en måde at kommunikere med vores krop på. Ved at spise en sund, god og nærende mad siger du til kroppen: Jeg elsker dig.

Maden bliver den ny tids medicin. Dette er jeg helt overbevist om. For mad taler både til vores følelser, celler og endda til vores DNA.
Den græske læge Hippokrates sagde: “Lad din mad være din medicin og din medicin være din mad”.

 

Juice og Smoothies. Den helt store kærlighedserklæring

Noget af det bedste du kan give din krop er frugt og grønt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler  1/2 – 1 kg om dagen. Det er for mange, en stor mængde og måske lidt svært at få tygget sig igennem. Derfor kan du med fordel presse eller blende dem. Det er den letteste måde at få den daglige anbefalede mængde på. Det er det trick jeg bruger.
Ved at presse og juice grøntsagerne får jeg masser af det gode, og alle vitaminer, næringsstoffer og mineraler, kommer meget hurtigt ud i blodet.
At drikke en juice eller smoothie, lavet af grøntsager og lidt frugt, er bare den bedste vitaminpille, og den booster hele din krop. Det er den helt store kærlighedserklæring. 🙂

Mad gør det ikke alene, derfor er det også vigtigt, at du drager omsorg for, hvordan du tackler dine følelser, bekymringer. Overordnet handler det psykologisk om frygt, som ligger bag vores følelser mm.

Derfor ved vi også indenfor METAsundhed, at vi skal kigge hele vejen rundt ifht krop, sind og sjæl. Ligger der gamle uforløste traumer/chok, som opstår pga uventede, chokerende, isolerende og nul strategi oplevelser, vil det få cellerne stress niveau til at stige, som de løbende bliver reaktiveres/trigget gennem årene Det kan også kan være med til at gøre os syge på sigt, hvis ikke disse oplevelser bliver forløst.

Heldigvis findes der en fantastisk metode hertil bla. Tankefeltterapi, hvor metoden går ind og fjerner stressen i cellen ifht traumet/chokket. Dvs mindet er der stadig, men den ladning af ubehag/stress der var i kroppen, som mindet kunne vække inden behandlingen, er som fordampet efter behandlingen.

(Dette indlæg er blevet taget fra – http://harthimmer.dk/blog/har-du-talt-med-dine-celler/

Del på facebook
Del på linkedin

Læs videre

Har du Talt med Dine Celler?

Dine celler – Din krop kan helbrede sig selv. Ved du, hvor fantastisk din krop er? Ved du, at din krop kan helbrede sig selv? Ved du, at du er chef for en gigantisk virksomhed? Taler du med cellerne i din krop? Det håber jeg, du vil gøre fremover, efter du har læst dette indlæg. Du har omkring 12 billioner celler. Hver især er de et individuelt “individ”, der kan varetage egne funktioner samt opretholde sit eget liv. Hver eneste celle indholder ALT. Hver eneste celle, kan derfor blive til hvad som helst. Før i tiden troede man at 1 celle der f. eks skulle bruges i en arm, fra starten var denne “arm-celle” og kun kunne være og blive til dette, men ny tids forskning har vist, at enhver celle kan påvirkes, forandres og blive til hvad som helst. Det har blandt andet Bruce Lipton skrevet en del bøger om. Emnet kaldes epigenitik. Et koncept som nedenstående video forklarer nærmere. Cellerne er som mennesker. Dine celler kommunikerer med hinanden. De fungerer som mennesker og har samme behov. De lytter til og reagerer på dine tanker. De påvirkes af det miljø du befinder dig i, og af de mennesker du omgiver dig med. De arbejder for dig

Læs mere »
Livstræet

Livstræet – et billede af din udviklings/livs rejse

Du har friheden til at nære dit eget træ.  Sådan genopbygger du dit mod til at nære dit eget træ!  Livets træ! Kærlighed og opvågning – træet er et billede for det at være menneske.   Forestil dig at når du kommer til verden, fødes du som et smukt træ med dybe kraftige og sunde rødder, som går dybt ned i jorden, hvor du får saft og kraft fra. Du hviler i dig selv og er fordomsfri. Dette træ sætter skud og vokser ud i alle retninger og får mange stærke grene og smukke blade. Det tilhører dig alt sammen.  Du har adgang til hver en gren og hvert et lille blad. Du kan klatre frit rundt i hele træet, gemme dig, titte ud, mærke glæde, mærke vinden, solen, glæden, regnen osv. Hvert et blad rummer alle dine egenskaber som at lytte, mærke, dufte, se det smukke, smage på livet. Du har adgang til alle dine sanser og alle grene og blade. Du nærer og plejer dem alle med glæde, kærlighed og vand.   Alle grene og blade har deres berettigelse og du elsker dem alle lige højt.  Efterhånden som du vokser op, bliver du opmærksom på at nogle blade

Læs mere »
Luk menu
×

Kurv